Så fik vi nyt navn!

  Vi har fået nyt navn: SKATTEKISTEN

Børnehavehuset, Hvidovregade 47 har fået nyt navn. Det fulde navn er “Det Private Børnehus Skattekisten” – eller i daglig tale “Skattekisten”. Det er børnene, der har valgt institutionens nye navn. Vi synes navnet er helt perfekt, da det rummer alle vores dyrebare krystaller, diamanter og guldklumper. 

Børnehaven bor ikke længere på adressen Hvidovregade 47, men er flyttet ind på den nye adresse, Immerkær 27a, 2650 Hvidovre.

Den nye børnehave er næsten færdig ift. ombygning og istandsættelse, og børnene er meget glade for deres nye børnehave med de mange spændende kvadratmeter. Her har vi lavet flotte rum med science, dans og rytmik, krea værksted og boghjørne til afslapning. Legepladen er blevet indrettet med cykelbane, klatrestiv, sansegynge, drivhus/værksted og massevis af blomsterkasser  samt fantasifulde rum, der inspirerer til sjov og fantasifuld leg.

 

Lidt om matriklen, Immerkær 27A

Immerkær 27a er en tidligere børnehave (kendt som Rebæk Søpark Børnehave). Bygningen har derfor en masse gode rum og er meget velegnet som børnehave. Indeområderne er på knap 365 kvadratmeter (ca. 4 gange større end Hvidovregade 47). Der er et udeareal på 806 kvadratmeter.

Matriklen ligger klods opad de naturskønne områder ved Rebæk Søpark og Brøndbyskoven. Vi har ligeledes Rødovre Station i vores baghave, hvilket giver muligheder for let at kunne komme afsted på eventyr i København med teater, museer og musik.

Læs mere om hvordan vi prioriterer og skaber udeliv og indeliv i Skattekistens mange rum og den omgivende natur.  Vi glæder os til at udforske vores børnehave sammen med børnene og skabe de allebedste rammer for det gode børneliv.  Kender I os ikke? Jamen så er I meget velkommen i vores børnehave til en rundvisning, så I kan mærke efter om Skattekisten er noget for jer. Ring eller skriv til os: kontakt   Vi har fået nyt navn: SKATTEKISTEN